Fremragende sammenhold, dyb specialisering, en tydelig strategi og verdensklasse kompetenceudvikling. Dette er de ting, der har gjort Elbek & Vejrup til det bedste sted at arbejde i Danmark, ihvertfald i kategorien for mellemstore virksomheder.
At Elbek & Vejrup er danmarks bedste arbejdsplads i kategorien for mellemstore virksomheder, er resultatet af flere års fokus på medarbejdertrivsel.
Medarbejderne siger selv, at der ganske enkelt ikke findes et bedre sted at arbejde. Helt op til 98% af medarbejderne erklærede sig enig i frasen “Mit arbejde giver mening, det er ikke bare et arbejde”.
Kåringen er uddelt af Great Place to Work, der både analyserer og certificerer virksomheder på et globalt plan, og er med til at sætte standarden for, hvad det vil sige at være en god arbejdsplads.
Niels Elbæk, direktør for Elbek & Vejrup, mener selv at opskriften på danmarks bedste arbejdsplads er enkel.
Vores strategi har fra starten af virksomhedens 22-årige historie været enkel. Vi skal være de dygtigste i Danmark inden for vores felt. Den enkle strategi har nemlig to konsekvenser: Det er nemt at tiltrække kolleger, for når du er den dygtigste til det, du laver, vil folk gerne ansættes. Og det er meget nemmere at få kunder. Den strategi holder stadigvæk, og vi siger det stadigvæk.
Han supplerer herefter med følgende:
Vi bruger meget krudt på at være de bedste i klassen til vores fag, som vi virkelig kan lide og er 110% engageret i. Det har vi arbejdet på i rigtig mange år, og det er lykkedes for os. Samtidig betyder vores renommé, som en yderst attraktiv arbejdsplads, at det er meget nemmere at rekruttere dygtige, nye kolleger samt fastholde de nuværende.
Virksomhedens fokus på medarbejdertilfredshed, og deres evne til at fastholde sine medarbejdere har vist sig at være en god investering. Virksomheden kunne i oktober præsentere det bedste økonomiske resultat hidtil.