Det sjællandske møbelfirma Moodings Aps oplever stor vækst. Sidste års resultat lød på et pænt overskud på en million kroner. Væksten har medført travlhed, hvilket betyder, at Moodings nu søger nye kompetencer til virksomheden.
Går man ind på jobsektionen på Moodings.com, vil man finde ikke mindre end syv nye stillingsopslag, der både dækker deltids- og fuldtidsstillinger. Virksomheden søger alt fra en Business development manager, til lagerassistance på deltid. Heriblandt kan man også finde studiejobs og praktikpladser.
Vi satser stort på at vækste meget de næste mange år. Derfor ønsker vi at investere store dele af vores overskud, blandt andet på medarbejdere. Her ønsker vi især at opruste vores marketingafdeling. Udover medarbejdere vil vi selvfølgelig løbende udvide vores produktsortiment, således at vi altid kan tilbyde de nyeste og mest relevante produkter, vores kunder efterspørger - Udtaler Alexander Thygesen, ejer af Moodings.
Udfordrer de tunge drenge i klassen
Moodings indehaver, Alexander Thygesen, udtalte for nyligt i forbindelse med en artikel i Børsen, at de sætter alt ind for at konkurrere med de største spillere på markedet, heriblandt Illum og Magasin.
Markedsandelene skal ifølge Alexander Thygesen vindes ved at tilbyde en ekstraordinær høj service, der ikke ses hos nogen af konkurrenterne.
De større virksomheder har til tider en tendens til at ligge en smule på den lade side, når de først har haft succes i mange år. De er allerede etablerede og anerkendte, og et par kunder til eller fra betyder nok ikke det store for dem. Det er det vi skal udnytte -Udtaler Alexander Thygesen
Moodings har fået forhandler rettigheder med producenter, der kategorisk er kendt for at være yderst selektive med deres distributionsnetværk. Blandt andet kan man finde populære mærke som Bloomingville og House Doctor.