Bilka I Dårligt Lys Hos Forbrugerombudsmanden

Billede: Bilka presse
OBS! Hovedparten af indholdet er kommercielt skabt, med henblik på at reklamere for de virksomheder der omtales. Læs mere her.

Salling group er kommet i forbrugerombudsmandens søgelys, og er nu blevet andmeldt for at benytte sig af vildledende tilbud på cykler og legetøj i Bilka.

Bilka har flere gange reklameret for tilbud på f.eks. legetøj og cykler, og nogle tilbuds perioder har været så lange, at forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen, anså markedsføringen som vildledende, da produkterne havde været på tilbud så ofte, og i så lang tid, at det ikke længere havde en normalpris.

Forbrugerombudsmanden har derfor nu anmeldt Salling Group, som er ejeren af Bilka, for vildledende markedsføring og sagen vil nu blive taget op af politiet.

Sagen omhandler hovedsageligt legetøj og cykler, som der fra Bilkas side er blevet reklameret rigtig meget med, specielt i slutningen af 2017, hvor der blev reklameret syv gange for et weekendtilbud, og i januar 2018, hvor der to gange var tilbud på udvalgt legetøj.

Christina Toftegaard Nielsen mener altså ikke, at der er en troværdig normalpris at sammenligne tilbudspriser med, fordi de har været på tilbud så længe, og så ofte som de har.

Det helt essentielle problem er, at forbrugeren kan blive vildledt til at tro, at tilbudende er bedre, end det egentligt er, hvilket ikke kan accepteres.

Bilka havde også reklameret med et tilbud i forbindelse med black friday, hvor de reklamerede med en cykel, der var på tilbud i forbindelse med black friday udsalget. Men den givne cykel havde været på tilbud til samme pris i halvanden måned forinden, og havde ikke været solgt til normalpris i hele fire måneder.

Dette bliver altså igen et problem, da forbrugerne forbinder black friday med ekstraordinært lave priser, men cyklen var ikke sat til en lavere pris, end den havde været i et godt stykke tid forinden.

Forbrugerne kan derfor nemt fristes til at tro, at de egentlig får en bedre pris for cyklen, end de egentlig gjorde.

Bilkas Direktør Mark Nielsen har også valgt, at acceptere afgørelsen.

Han udtaler selv, at reglerne for hyppigheden af tilbudende ikke har været fastsat, og der af den grund er opstået misforståelser hos de forskellige butikker, som har tolket reglerne med forskelligt udgangspunkt.

Der er nu kommet klare regler for frekvensen af kortvarige tilbud, hvilket der indtil nu ikke har været.

Disse regler skal være med til at mindske antallet af misforståelser i fremtiden, og samtidig gøre det mere klart for virksomheder og butikker, hvor ofte og hvor længe de må reklamere for tilbud.

 
Sjælland Iværksætter sælger digitale produkter for hundredtusindvis af kroner under Covid

Casper Schneidereit driver investeringsbloggen Bluelobster.dk, hvorfra han fortæller om sine investeringer i ejendomme og aktier. Hver måned er der 10…

Sjælland De 10 største byer i Region Sjælland

#1 Roskilde Indbyggertal (2020): 51.262 #2 Næstved Indbyggertal (2020): 43.803143 #3 Greve Strand Indbyggertal (2020): 43.309 #4 Køge Indbygger…

Sjælland Se hele programmet for Køge Festuge 2019

Nu er der ikke længe til, at det bliver søndag den 25. August, hvor den fantastiske, Køge Festuge går i gang. Vi har rigtig meget at glæde os til, bl.…

Sjælland Sjællandsk møbelfirma udvider - søger 7 nye ansatte

Det sjællandske møbelfirma Moodings Aps oplever stor vækst. Sidste års resultat lød på et pænt overskud på en million kroner. Væksten har medført trav…

Sjælland Dansk Affald solgt til Damifo

Dansk Affald A/S, der ligger i Vojens, har i en årrække været et fælleskommunalt affaldsselskab. Dette er nu forbi. Dansk Affald er solgt til Damifo A…

Sjælland Amerikanere holder øje med FC Helsingør

Rygterne om, at en amerikansk investorgruppe angiveligt skulle være interesserede i fodboldklubben FC Helsingør har efterhånden floreret i et par uger…