Tilbage i september 2018 blev det første spadestik taget til den nye Storstrømsbro. Dog er det endnu ikke klargjort, hvor stor en del af broen, der skal finansieres af skatteydernes penge.
I den politiske aftale, der ligger bag Storstrømsbroen, var det forventet at EU ville dække cirka 20% af prisen, hvilket udgør cirka 800 millioner. EU-Fonden, hvor pengene kommer fra, er endnu ikke fastsat, grundet Brexit.
Lige nu er det ret uklart, om der er penge i systemet. Vi overvåger følgende de puljer, der afsættes til formålet. Lige nu ved vi ikke om eller hvornår vi får mulighed for at søge finansiering til projektet -Udtaler Ulrik Larsen, projektchef i Vejdirektoratet, til DR Sjælland.
Danmarks vice-repræsentationschef i Europa-kommissionen, Michael Vedsø, fortæller, at der stadig er en del uklarheder omkring den pulje, der fra 2021 skal finansiere en række projekter, heriblandt Storstrømsbroen. Dog fortæller han i samme ombæring, at Storstrømsbroen, sammen en række andre projekter, er særligt højt prioriteret.
Det er mange ting, der afhænger af, hvordan EU’s budget ser ud når vi kommer på den anden side af 2020. Derfor er det ikke en selvfølge, at der kommer til at være lige så mange penge som i dag. Derfor har vi heller ikke mulighed for at afgive løfter om finansiering af penge, som vi endnu ikke ved om vi har -Siger Michael Vedsø til DR Sjælland
Storstrømsbroen forventes åbnet i 2022. Dog vil den tilhørende jernbane formentlig først åbne året efter.