Fairytell har haft et begivenhedsrigt første år. De kunne fejre 1-års fødselsdag med mere end 350.000 læste bøger i Danmark og Sverige igennem SF Studios. Nu åbner de deres egen app i Sverige.
I maj blev børnebogs-app’en Fairytell en del af det Bonnier-ejede SF studios AB, hvilket førte til, at alle brugere af SF Kids Play fik adgang til Fairytells svenske bøger.
”Modtagelsen af Fairytells unikke lyt&læs-oplevelser har været forrygende. Derfor lancerer vi nu også Fairytells helt egen app på svensk grund”, oplyser Henriette Høj Gharib, medstifter af Fairytell.
Det er ikke noget tilfælde, at Fairytell vælger at gå partnerskabsvejen. Dette skyldes et ønske om at nå ud til så mange børn som muligt.
”Vi har fundet en model, der virker for børnene, os og partnerne. Børnebøger skal være lettilgængelige for alle børn. Derfor vil starten af 2019 byde på lignende partnerskaber, som vi har med SF Studios”, fortæller Henriette Høj Gharib.
Fairytells succes kommer dels fra solid viden om apps, der målrettet er designet til børn, samt stor indsigt i, hvordan børn rent faktisk anvender content.
Dertil er Fairytells nyeste design-opdatering med til at skabe et endnu mere eventyrligt, magisk og legende univers, hvor børnene let kan navigere og sortere i indhold.
”Vi ved, at Fairytells brugere fordeler sig på 50 procent piger og 50 procent drenge i alderen 0-10 år. Vi ved, hvornår på dagen børnene læser, og hvilke bøger de foretrækker. Det gør det muligt for os at tale direkte til vores målgruppe”, forklarer Henriette Høj Gharib.
Nye tal fra Nordea viser, at 9 ud af 10 børn i alderen 6-12 år har deres egen digitale enhed.
”Børn er tiltrukket af?de digitale platforme. Og ved at gøre de gode børnebøger tilgængelige på denne måde, formår vi at stå på niveau med spil og video. Det er en sand fornøjelse at opleve at børn i en ung alder, fortsat elsker en god historie”.
Fairytell har specialiseret sig i lyt&læs-konceptet, hvor bogen bliver læst højt og bladrer af sig selv.
Denne feature gør, at børn i alle aldre samt på alle udviklingstrin kan være med.
”Det at kunne navigere og sortere i indholdet fra man er helt lille er noget helt særligt, og det har hele tiden været vores ambition, at børnene selv skal kunne tilgå bøgerne på egen hånd”, fortsætter Henriette Høj Gharib.
Fairytell er stiftet af Henriette Høj Gharib, som er tidligere kommerciel direktør for streaming-tjenesterne hos Nordisk Film, samt Lars Peter Ilsø Larsen, der stifter af bl.a. Duka.
Begge personer er passionerede omkring digitale tendenser samt de mange muligheder, den digitale verden tilbyder børn.